5 tips til måling af madspild

1. Mål madspild gennem hele produktionsprocessen
Måltabet i alle forskellige trin i måltidsprocessen, for at få et retvisende billede af hvor madspildet opstår. For at kunne lave forbedringer, skal vi først have konkrete tal for at kunne sammenligne, samt have viden om hvor madspildet findes. Delelementer kan fx være:
Køkkensvind
- Lagringssvind
- Tilberedningssvind
- Madlavningssvind
Serveringssvind
Tallerkensvind
Et tip er at have beholdere opsat til hver type af svind. Skriv tydeligt på beholderen, så alle tydeligt kan sehvilken beholder der er til madaffald. Så er det nemmere at skelne mellem de forskellige typer af spild.
2. Mål madspild løbende
Mål madspild løbende for at få et mere retvisende billede af, hvor spildet reelt set opstår. På den måde får I en større indsigt i, om der er bestemte retter eller kombinationer af retter, der forårsager mere spild end andre.
3. Forbered en svindanalyse
På baggrund af målingerne udarbejdes en svindanalyse, for at få det samlede overblik over, hvor i processen de forskellige typer af svind opstår og hvad det betyder for produktionen som helhed eller pr. køkken.
For at få indblik i spildet pr. spisende gæst, kræves der oplysninger om hvor mange mennesker der spiste den pågældende dag.
4. Opsæt mål
Sæt fælles mål for alle køkkenerne i organisationen, så alle arbejder mod det samme mål. Sæt nogle mål der motiverer til arbejdet mod madspild. I kan også anvende delmål, som kan være gode for at gøre overordnede og langsigtede mål mere overskuelige. Et mål skal være målbart og tidsbestemt, så du kan afgøre hvornår I har opnået det.
5. Involvér personalet
Sørg for at alle er engagerede og inddraget i hele processen. Uden personalets opbakning bliver det vanskeligt at opnå succes med at nå målene. Sørg for at alle er motiverede og har den rette viden og udstyr til at opnå opstillede mål. Husk også for at fejre og rose hinanden for godt arbejde og engagement undervejs - ofte kan vejen dertil vigtigere end selve resultatet. Uanset om I når målsætningerne eller ej, opnår I læring og indsigt i lige netop jeres processer.